Fordele ved medlemsskab af cykelklub

En stor del af fornøjelsen ved cykling er muligheden for at samarbejde i en større gruppe, ved bl.a. at kunne “ligge i læ” og “trække” hinanden.

Der er også det sociale element og det at dele sin passion for motionscykling med ligesindede på tværs af alle sociale lag.

Er du til race og konkurrence, så er det en stor fordel at træne med andre. I hvert fald en del af tiden.

Kom vidt omkring på kortere tid. Når der køres i (små) grupper går det hurtigere, fordi arbejdet i front deles.

Få glæde af de andre rytteres indsigt i udstyr, køreteknik og cykelvedligeholdelse.

Sikkerhed. Det er faktisk sikrere at køre i (mindre) grupper end alene. Bilisterne kan lettere øjne en flok ryttere end en solo-rytter, og I er flere til at holde øje med diverse forhindringer på vejen. Desuden er der altid hjælp at hente, hvis du har defekt eller kommer ud for et styrt.